Home
Kontakt Aarhus-GF

Sidste nyt

22 oktober 2004
Århus GF sag ikke lig Bjerringbrosag
Af: Dansk Håndboldforbund
Sagen om Århus GFs ulovlige brug af Erik Veje Rasmussen sammenlignes flere steder i dagspressen med sagen om Bjerringbro FHs ulovlige

Sagen om Århus GFs ulovlige brug af Erik Veje Rasmussen sammenlignes flere steder i dagspressen med sagen om Bjerringbro FHs ulovlige brug af Rune Skjærvold i sidste sæson.
Det er en helt fejlagtig sammenligning, da sagsforløbene i de to sager er vidt forskellige.

I afgørelsen den 20. oktober fra DHFs forretningsudvalg af protesten fra AaB Håndbold blev det slået fast, at Århus GF benyttede Erik Veje Rasmussen uden, at spilleformaliteterne var bragt i orden. Men Forretningsudvalget konstaterede samtidig, at Århus GF handlede i god tro, da foreningen forud for benyttelsen af Erik Veje Rasmussen henvendte sig til DHF for at høre, om de kunne benytte ham som spiller, hvilket DHF fejlagtigt svarede ja til.

Bjerringbrosagen handlede om ulovlig brug af en udenlandsk spiller. Hvis en udenlandsk spiller skal være spilleberettiget i den danske liga, skal der foreligge en frigivelse fra både det afgivende nationale forbund og fra det Europæiske Håndbold Forbund (EHF). Frigivelsen fra begge parter er en ufravigelig betingelse for, at spilleren får grønt lys til at spille for en dansk forening.

DHF havde på tidspunktet, hvor Bjerringbro FH blev dømt for ulovligt brug af Rune Skjærvold, ikke modtaget frigivelsen fra EHF, og DHF har på intet tidspunkt informeret Bjerringbro FH om, at forbundet havde modtaget frigivelsen fra EHF. DIFs appeludvalg gav da også DHF fuldt medhold i deres fremstilling af sagen.

DHF har erkendt at have fejlrådgivet Århus GF, og foreningen var derfor i god tro, da den benyttede en ulovlig spiller. Men DHF har på intet tidspunkt misinformeret Bjerringbro FH, og derfor bærer foreningen selv skylden for den ulovlige benyttelse af Rune Skjærvold.

For yderligere oplysninger kontakt direktør Hans – Chr. Jacobsen på mobil 4014 5090


Med venlig hilsen

Dansk Håndbold Forbund

Tilbage til nyhedsoversigt
Websitesponsor