Home
Kontakt Aarhus-GF

Sidste nyt

11 november 2004
Oplæg til Kampen mod Team Helsinge Håndbold
Af: Peter Bredal
Efter 11 hektiske dage med 4 kampe, som flot gav 7 point, har vi haft 11 dages kamppause.

Efter 11 hektiske dage med 4 kampe, som flot gav 7 point, har vi haft 11 dages kamppause. Søndag er vi klar igen til endnu en udfordring, hvor vi skal forsvare vores 1. plads når Helsinge kommer på besøg.

Helsinge kommer til Århus med 6 point på kontoen, som alle er hentet hjemme i Helsingehallen. De er normalt et hold, der henter de fleste point på hjemmebane, men dette må ikke under nogen omstændigheder få os til at slække på koncentrationen, idet ligaen i år har vist, at alle kan slå alle.

Helsinge har op til denne sæson haft en stor udskiftning i deres bagkæde, idet de har mistet 3 og til gengæld fået 3 nye i form af Jens Weywadt fra Ajax, svenske Jonas Edland fra Bjerringbro og kroatiske Robert Savkovic fra Aab. Disse er nu ved at være spillet ind på holdet, hvilket sidste søndags storsejr over TMS, Ringsted vidner om.

Holdets 3 største profiler er højrefløjen og landsholdsaktuelle Hans Lindberg, der altid er god for mange mål specielt i contrafasen. den unge ligalandsholdsstreg Martin Bager er et stort aktiv på stregen og får altid mange bolde at arbejde med. Til sidst har de i målet en god sidste skanse i Jacob Christensen, som normalt altid leverer et højt niveau.

Vi håber på samme fantastiske opbakning fra publikum, som I gav os mod Kolding. Den opbakning er point værd.

Vi er klar til kamp igen og håber at vi sammen kan tage endnu et vigtigt skridt mod slutspillet og forsvare vores 1. plads.


Tilbage til nyhedsoversigt
Websitesponsor