Home
Kontakt Aarhus-GF

Sidste nyt

30 november 2004
Oplæg til kampen mod Viborg
Af: Peter Bredal
Vi har nu 4 træninger i denne uge til at få vendt bøtten igen efter den dårlige indsats i lørdags mod Team Tvis Holstebro.

Vi har nu 4 træninger i denne uge til at få vendt bøtten igen efter den dårlige indsats i lørdags mod Team Tvis Holstebro.

Det ligger helt klart, at såfremt vi vil gøre os forhåbninger om point i topkampen på fredag i Viborg, skal vi op i et andet gear i alle spillets faser.

Viborg er inden kampen 1 point efter os, hvorfor der er tale om en nøglekamp i forhold til slutspilspladserne. Viborg har i denne sæson indtil nu været urørlig i Viborg Stadionhal. Alle Viborgs 6 pointtab har været på udebane. De har på hjemmebane slået både Kolding og GOG.

Viborg er nyoprykkere i denne sæson efter kun 1 år i den næstbedste række. Holdet trænes på andet år af Ulrik Wilbek. De er efter oprykningen til ligaen blevet forstærket af 4 profiler. De har i Hamborg hentet landsholdsspillerne Morten Bjerre. Fra Kiel har de fået en af Bundesligaens største spillere Nikolaj Jakobsen, som dog er skadet i øjeblikket. De har fået venstre backen Jan Sørensen fra Bjerringbro. Til sidst men ikke mindst har de fra Skjern fået en af Verdens bedste stregspillere, Michael Knudsen.

Vi vil derfor i fredagens kamp få at se ligaens 2 bedste stregspillere. Vores egen Robert Gunnarson, som for 14 dage siden blev World Cups
topscorer med 45 mål i 5 kampe. Michael Kundsen blev i samme turnering kåret til bedste stregspiller.

Kasper Søndergaard er stadig tvilvsom til kampen, men vi håber til det sidste på, han bliver klar. Jesper Jensen viste i lørdags, at han er en god erstatning med 3 flotte mål.

Vi kommer under et voldsomt pres på fredag, hvorfor vi håber, at mange vil tage turen til Viborg for at bakke os op i hjælpen til at holde Viborg under os i tabellen.

Vi kan love 100 % fight i alle 60 min.

God kamp.

Tilbage til nyhedsoversigt
Websitesponsor