Home
Kontakt Aarhus-GF

Sidste nyt

6 december 2004
Oplæg til sidste hjemmekamp før jul
Af: Peter Bredal
Vi er på søndag igen klar til at spille på hjemmebanen i Arenaen efter 2 udekampe mod hhv. Tvis og Viborg.

Vi er på søndag igen klar til at spille på hjemmebanen i Arenaen efter 2 udekampe mod hhv. Tvis og Viborg. Disse 2 udekampe var som nat og dag både spillemæssigt og resultatmæssigt.

Vi kom i fredags tilbage på sporet efter den famøse tv-kamp mod Tvis og leverede en helstøbt indsats i alle 60 min.

Søndagens modstander TMS, Ringsted har været sæsonens store positive overrasskelse. De var af mange spået en svær sæson efter de som oprykkere sidste år lige netop klarede frisag via kval. kampe.

Normalt er den anden sæson den sværeste, men dette har TMS, Ringsted ikke tænkt sig at leve op til. De har leveret mange flotte resultater med bl.a. sejre over GOG, FCK og Tvis samt uafgjort mod Viborg.

TMS er et homogent hold uden landsholdsspillere. Holdet er op til denne sæson blevet forstærket med den rutinerede målmand Ole Grening med en fortid i Kolding og FCK. Desuden har holdet fået den unge højre back Jesper Thomns, som i sin første sæson i ligaen har gjort det så godt, at han har været udtaget til ligalandsholdet. Han valgte i første omgang at takke nej for at bruge alle sine kræfter på klubholdet. Holdet har ikke mistet spillere af betydning fra det hold som spillede i ligaen sidste år. Det betyder, at holdets topscorer og største profil Kim Johannesen stadig er at finde på holdet.

Vi har revanche til gode fra vores kamp sidste år i Århus, hvor vi blev slået 26-25. Vi håber på mange mennesker på lægterne på søndag
til vores sidste hjemmekamp i 2004. I den forbindelse skal der lyde en stor tak til de mange, der havde taget turen til Viborg i fredags og gav
os en uvurderlig opbakning.

Vi er klar til at tage endnu et vigtigt step mod en slutspilsplads.

Vi ses søndag - god kamp

 

Tilbage til nyhedsoversigt
Websitesponsor